RITAS` DANSESTUDIE

Profil

Velkommen til Rita's Dansestudie, dit lokale dansestudie i Odsherred siden 1969.
 Mit navn er Rita Adolfsen, indehaver og mangeårig underviser på dansestudiet. Jeg er DDD-faguddannet og eksamineret diplomeret danselærer indenfor børnedans samt standard og latindans. Min 3 årige lærertid har jeg haft hos VM vinder Freddie Petersen, København der på daværende tidpunkt var modtager af den internationale pris  "Carl Allan", dansens svar på en "Oscar" pris.
Årligt har jeg holdt mig opdateret ved løbende at deltage på dansekongresser, med de dygtigste lærerkræfter fra både ind og udland. Dertil har jeg som autoriseret dansedommer fungeret som bedømmer ved DDD's, De Danske Danseskoler landsdækkende turneringer indenfor standard og latindans og disco hiphop.   
Igennem årene har dansetudiet kunne tilbyde en alsidig undervisning præget af tidens dansetrends. Udover undervisning i moderne dans indenfor standard og latindans har de danseglade borgerne i Odsherred og omegn kunne været med på bølgen i tiderne med Saturday Night Fever, Grease, Electric Boggie, Dirty Dancing, Lambada, Riverdance, Step, Jitterbug og Rock'n Roll, Jane Fonda Aerobic, Discodans og Jazzballet.

De mange dygtige elever har igennem en lang årrække deltaget ved nationale turneringer og har vundet mange flotte placeringer, heriblandt Danmarks Mester og Sjællands Mesterskabet. Dertil har de vist sine færdigheder i lokalområdet ved talrige arrangementer så som modeshows, byfester, messer, opvisning på plejehjem og skoleafslutninger. 

I 2014 ophørte dansestudiet danseundervisningen for børn og unge.

I dag lægges kræfterne i dans udelukkende for voksne par. Sjov og lærerig undervisning for krop og hjerne i hyggeligt samvær med andre.

Kom til vores dejlige lokaler på Rådhusvej 6 i Asnæs, med en stor lys dansesal og hyggelig opholdsstue.

Med venlig hilsen
Rita Adolfsen
Eksamineret Diplom Danselærer
Medlem af DDD, De Danske Danseskoler 
Diplom Dansedommer.